Om

Jeg har 10 års erfaring med markedsføring og salg og er god til skabe omsætning, samtidig med at jeg tænker strategisk. Jeg er kritisk og kreativ, og elsker forretning og marketing. Jeg er så heldig at jeg oprigtigt synes at det er noget af det fedeste og sjoveste, at rode med marketing og vækste og udvikle forretninger – kun lige overgået af at surfe og snowboarde. (-:

Jonas Holm - rundt

Lyn CV (Se mere nedenfor)

2017-nu Freelance konsulent
2017-nu Ekstern underviser
2018-2018 Interim marketing manager
2017-2018 CMO & underviser
2015-2017 Digital marketing konsulent
2013-2014 Co-founder & konsulent
2013-2014 Projektleder
2013-2014 Marketingmedarbejder
2009-2011 Salgsassistent
2006-2007 Webshopejer som 16-årig

Detaljeret CV - en form for min historie

Freelance digital marketingkonsulent & underviser (August 2017 – nu)

Som du nok allerede er klar over siden du læser dette på min hjemmeside, arbejder jeg som freelance digital marketing konsulent, (sideløbende med interim- og projektansættelser . Her hjælper jeg virksomheder i de fleste størrelser og brancher med at skabe mere omsætning ved hjælp af, lige præcis, digital marketing.

For nogle virksomheder står jeg for al markedsføringen, for andre bruger jeg et par timer om måneden på at rådgive marketingafdelingen, og for andre arbejder jeg fokuseret med med én eller to kanaler 5-20 timer om måneden. Der er stort set lige så mange måder at skrue et samarbejde sammen på, som der er virksomheder. Jeg underviser og afholder også workshops, både for hele marketingafdelinger og enkeltpersoner på diverse kurser.

“Jeg har benyttet Jonas, med stor tilfredshed, til marketing workshops, hvor mine medarbejdere blev oplært og vi fik udarbejdet strategier og handlingsplaner mm.”

Rasmus BrushøjCEO, Databoard ApS

Interim Marketing Manager, BullerBox ApS (Februar 2018 – Juni 2018)

BullerBox er Skandinaviens største abonnementsforretning for hundeejere, som siden opstarten i 2014 har omsat for mere end 20 mio. kroner. Jeg havde hjulpet virksomheden et par dage som konsulent og da de hørte at jeg ønskede at komme videre fra min daværende stilling som marketingansvarlig hos UIC A/S, tilbød de mig hurtigt en stilling.

På daværende tidspunkt havde jeg allerede et bryllup, med efterfølgende ½ års bryllupsrejse planlagt i juli 2018, samt en stigning i spændende konsulentopgaver. Derfor blev aftalen en interim stilling på ca. 30 timer ugentligt, hvor målet var at få udformet og implementeret en effektiv og langsigtet marketingstrategi med fokus på performance, samt automatisering af -aktivteterne og opbygning af procedurer. Tidligere havde virksomheden forsøgt sig med både in-house marketingmedarbejder, samt eksterne konsulenter uden at opnå de ønskede resultater.

Jeg startede med at få 100% styr på al tracking, samt konverteringsoptimeret websitet, hvilket hurtigt kunne ses på konverteringsraten. Derefter blev virksomhedens nuværende aktiviteter – kanal for kanal – analyseret, optimeret og skaleret:

Der blev opsat grundigt og systematiseret re-marketing flow på Facebook og Google, sådan at al den trafik der var, blev udnyttet så godt som overhovedet muligt. Derudover blev der på FB (og IG) indkøbt billig, relevant trafik, som både blev til kunder med det samme og efterfølgende i re-marketing flowet. Her blev der både benyttet ”lavsthængende” og segmenterede målgrupper, samt købt pixel-plads på relevante sites. Dette gav hurtigt rigtig gode resultater; en markant stigning i kunder fra Facebook og Instagram, samt faldende CPA.

Derudover fik den organiske del af både FB og IG et løft, hvilket både gav et løft i trafik og salg fra disse kanaler. I starten blev der også begyndt en intensivering af opsamlingen af nyhedsbrevsmodtagere, samt optimeret de nuværende lister ved dybere segmentering. Resultatet blev en markant stigning i nyhedsbrevsmodtagere, et højere antal af konverteringer samt konverteringsrate i de udsendte mails og ikke mindst (meget) lavere afmeldingsrate.

Så var der kommet styr på de aller vigtigste ting, så nu var det tid til at skalere trafikken på websitet. Dette blev bl.a. gjort (udover som nævnt ovenfor via FB annoncering og -aktiviteter) ved:

– Opsætning af Google Ads kampagner, både på Search og Display.

– Udarbejdelse og eksekvering af en SEO- og content marketing strategi, der betød udarbejdelse af en masse content, ud fra en dyb søgeordsanalyse. Dette resulterede i en voldsom stigning i organisk trafik, samt top 5 placeringer på vigtige søgeord. Helt konkret fokuserede vi primært på at få nyudklækkede hvalpeejere ind på siden, fordi CLV er højst på disse.

– Udarbejdelse af  influencer- og affiliate program, samt indgåelse af en lang række samarbejder.

– Igangsætning af flere offline marketing tiltag, eksempelvis samarbejde med flere større virksomheder med samme målgruppe (men ikke konkurrerende produkt), opstart af samarbejde med organisationer, foreninger og klubber med hundeejere.

Efter de 6 måneder lyder resultaterne bl.a. på en væsentlig stigning i antallet af nye kunder, billigere CPA, væsentlig større mængde trafik, samt generelt langt flere aktive og effektive marketing aktiviteter, med opsatte procedurer og retningslinjer der gør at virksomheden nu selv kan stå for marketingen og stadig få gode resultater.

Seriøs fremgang i antallet af kunder.
Stort fald i CPA.
Markant stigning i organisk trafik.

“Jeg har været ovenud tilfreds med Jonas' arbejde, vi har fået rigtig gode resultater.

Jeg anbefaler Jonas til alle virksomheder der vil have styr på - og effektiviseret - deres markedsføring.”

Sebastian FrødinCEO, Bullerbox ApS

CMO & Underviser, UIC A/S (August 2017 – Januar 2018)

Efter små 3 år på bureau havde jeg lyst til at prøve at ”være på den anden side af bordet” – blive in-house. Så da muligheden kom, greb jeg den og blev marketingansvarlig hos kursusvirksomheden UIC A/S.

UIC havde ambitioner om at ”skabe noget helt nyt”, nemlig en hybrid mellem digital og fysisk undervisning, med det resultat virkelig at gøre en forskel for hvert enkelt kursist, ved at udvikle ham/hende langt bedre og mere effektivt. Især det med at gøre en forskel hvor hvert enkelt menneske synes jeg var fedt.

Så dette var den perfekte mulighed for mig; at stå for alt der havde med marketing at gøre, men samtidig også udfolde min passion for undervisning. Sideløbende med marketing-arbejdet udviklede jeg nemlig (både fysiske og digitale) kurser i flere af de forskellige ”grene” indenfor digital marketing, samt underviste i disse.

Da jeg startede i virksomheden var der knap 10 ansatte, 2 af disse var i min afdeling, på deltid. Mit første (ikke undervisningsrelaterede) projekt var at få udviklet et helt nyt website. Vi fik (et af) branchens lækreste websites, hvor hovedfokus (selvfølgelig) var på konverteringerne.

Alle kursus(landings)sider blev fuldstændig omskrevet med 100% fokus på målgruppernes pains og gains, ligesom de alle indeholdte en kort og præcis video, hvor de forskellige undervisere virkelig brænder igennem personligt – og ikke blot fortæller om de respektive kursers ”indhold, formål og udbytte”, som stort set alle konkurrenter gjorde (og er så kedeligt at man falder i søvn).

Alle kurser blev desuden omdøbt ud fra en grundig søgeordsanalyse, og der blev lavet grundig on-page- og teknisk SEO, samt intern og ekstern linkbuilding. Derudover blev der opbygget en (hurtigt voksende) mailliste, opsat grundige re-marketing flows, samt indkøbt relevant trafik via Google Ads samt diverse uddannelses/kursussites.

Dette resulterede i at der allerede et par måneder efter jeg startede blev sat både besøgs- og omsætningsrekorder hver eneste måned.

Allerede da jeg havde været ansat i kort tid skete der dog “ting og sager på de højere poster i virksomheden”; der blev fyret 3 og pludselig var medarbejderstaben næsten halveret og jeg var alene med marketing (dog med et eksternt bureau tilknyttet, som jeg kunne smide de tungere programmeringsopgaver hen til).

På trods af levering af rigtig gode resultater fra min side og (ikke mindst) stor fornøjelse og udvikling med at udvikle og afholde de forskellige marketing kurser, samt rare kolleger, følte jeg herefter ikke at virksomheden var det helt rigtige sted for mig at være – især ikke da jeg havde lavet aftaler med 2 (dygtige og flinke) bachelor-studerende om praktikophold (i starten af det nye år) – og jeg søgte derfor videre, til et sted hvor jeg også kunne have de 2 praktikanter med.

360 graders digital marketing gav massive resultater.
Omsætningsrekord flere måneder.

“Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Jonas, da vi ansatte ham til at varetage hele vores digitale markedsføring.. Jonas var en stærk sparringspartner der selvstændigt formåede at skabe resultater.. Jeg vil anbefale Jonas til alle der har brug for assistance med digital markedsføring.”

Mathias Harder StangeCEO, UIC A/S

Ekstern Underviser i SEO, Google Ads og Analytics, IBA Erhvervsakademi & Ledernes KompetenceCenter (Februar 2017 – Juli 2018)

Hos IBA. Erhversakademi Kolding og Ledernes Kompetencecenter er jeg tilknyttet som fast underviser på deres 6 ugers uddannelse “Digital Markedsføring” i København og Kolding, samt på diverse enkeltfag i Kolding. Jeg underviser både i Google Ads, SEO og Analytics.

“Jonas er en blændende og inspirerende specialist i undervisning af både SEO og Google AdWords. Det var en super læring, der blev formidlet på en overskuelig måde.

Bedst af alt var at Jonas havde planlagt tilpas tid til hands-on med stoffet, sådan at læringen sidder i fingrene når dagen er omme.

Fagligt fik jeg en super oplevelse og jeg var utrolig glad for den hjælpsomhed og overskud i besvarelse af praktiske spørgsmål under og efter undervisningen.”

Morten ThieleDirector of Sales, Crowdio

Digital Marketingkonsulent, SEO Specialist & Underviser, Skjoldby & Co. ApS (Januar 2015 – August 2017)

Skjoldby & Co. er et digitalt marketing bureau i vækst. Januar 2015 var vi to mand. To år senere var vi 10. Vi arbejdede med virksomheder i (næsten) alle størrelser; fra ½ mio. til over 1 mia. i årlig omsætning.

Vi arbejdede med alle online kanaler og tror på at marketing handler om kreativitet, men for at være effektiv, både på den korte og lange bane, skal der planlægges og eksekveres med forretningsforståelse, respekt og ansvar.

Hos Skjoldby & Co. var jeg ansvarlig for vores største SEO- og Facebook kunder og arbejdede både med rådgivning, strategiudarbejdelse, samt den eksekverende del – og undervisning og workshops:

– Udarbejdelse af SEO- og online marketing strategier.
– 360 graders Søgemaskineoptimering (SEO).
– Facebook annoncering.
– SEM / Google AdWords.
– Undervisning af medarbejdere/virksomheder på workshops og kurser.

“Jonas Holm har været ansat på fuld tid i Skjoldby & Co i perioden 12/1-2015 til 31/7-2018. Jonas var den første medarbejder jeg fik ind i Skjoldby & Co og han og ikke mindst hans personlighed, har derfor været med til at skabe vores dna og værdisæt.

Rent fagligt har Jonas beskæftiget sig med de fleste discipliner... Disse opgaver har Jonas løst både på strategisk niveau, som underviser samt som den eksekverende. Han har haft projektledelsesansvar og håndteret aftaler med både kollegaer og underleverandører. Derudover har Jonas en bred digital forretningsforståelse... Jonas har også været en form for mellemleder... Her har han været med til at udarbejde læringsplaner samt planlægge deres daglige arbejdsopgaver.

Jeg oplever Jonas, som meget ærlig og vedholden. Han fortæller en kunde, hvis de vil købe noget, de ikke har behov for. Og han er heller ikke bange for at tage konfrontationen, hvis kunden (eller chefen) er ved at tage nogle dårlige beslutninger.

Et eksempel på Jonas’ kreativitet og vedholdenhed er vores til dato mest succesfulde linkbuilding kampagne. ...Til trods for jeg var meget skeptisk om ideen ville holde, gennemførte Jonas den, og den har nu har skabt over 400 links. [700 i 2018].

Jeg har været ked af at måtte sige farvel til Jonas. Men jeg har også altid været klar over, at jobbet hos Skjoldby & Co blot har været startskuddet på en lang og lovende karriere inden for digital marketing. Jeg giver derfor Jonas de varmeste anbefalinger og er sikker på, han kan gøre en forskel i sine fremtidige stillinger.”

Lars SkjoldbyCEO, Skjoldby & Co. ApS

Digital Marketingkonsulent & Co-founder, Moots Marketing (September 2013 – December 2014)

Under mit studie startede jeg, sammen med en partner, et online bureau, hvor vi hjalp mindre virksomheder med online marketing.

Udover erfaring med de forskellige online marketing discipliner, fik jeg vigtig erfaring med iværksætteri, daglig drift af en virksomhed, salg, kundepleje mm. Mine primære opgaver var:

– Udarbejdelse og implementering af digitale marketingstrategier.
– Søgemaskineoptimering, både on-page og linkbuilding.
– Facebook marketing, både organisk og annonceringsdelen.
– Opsætning og optimering af hjemmesider, især i WordPress.
– SEM / Google AdWords.
– E-mail markedsføring.
– Content marketing / tekstforfatning, både til internt og eksternt brug.

“Jeg har fået Jonas' hjælp til at få styr på al klinikkens markedsføring, hjemmeside, grafiske profil og bookingsystem.

Jeg er ovenud tilfreds med de imponerende resultater jeg fik ud af samarbejdet og vil til enhver tid anbefale at hyre Jonas. Der blev arbejdet med både Facebook, e-mail, Google Adwords, søgeordsoptimering, bloggere og tekstskrivning.

Især ift. Google-arbejdet [SEO] blev jeg meget forbløffet over at en lille klinik som min kunne slå de helt store giganter.”

Tony KristensenAdm. Direktør, Regenclinic

Studentermedhjælper i Marketing, Danske Fagmedier ApS (Februar 2013 – September 2013)

..

..

Salgsassistent (først elev), Quint by Kaufmann (Januar 2009 – December 2011)

..

Webshopejer som 16-årig (2006 – 2007)

..

..

Uddannelse

2012-2014: Markedsføringsøkonom, Copenhagen Business Academy

2009-2011: Salgsassistent med profil, Quint by Kaufmann

2006-2008: HHX, Køge Handelsskole

Kurser, certificeringer & konferencer

Flere certificeringer og kurser, Google

Projektledelse, Aros Business Academy

SMX Search Marketing Expo®, London

Marketingcamp, SEO Day, Conversionboost