Magneter er geniale som en del af din markedsføring. De kan være med til at tiltrække nye kunder, og sørge for, at I bliver i hukommelsen. 

Med en magnet på tavlen i mødelokalet, på køleskabet i frokoststuen eller på bjælkerne i lagerbygningen bliver jeres logo eksponeret og er med til at styrke genkendeligheden gennem længere tid. 

 

Specialdesignede til jeres behov

Der er flere muligheder, når det gælder design af egne magneter. Mange kender de rektangulære magneter fra fx. museumsbutikker. Dem kan I få lavet til jeres virksomhed med eget logo, billede og/eller tekst. De tager sig godt ud som pyntegenstand, og kan holde et par ark papir oppe på en magnetisk tavle. 

 

Foliemagneter 

Ønsker I jeres magneter udskåret i en særlig form, så er foliemagneter et godt valg. De er flade og I kan vælge forskellige tykkelser fra 0,6 mm til 1 mm. De er flotte som pynt, og er bedst til kun at holde sig selv oppe. Hvis det bliver nødvendigt, så kan de også holde et enkelt ark oppe. Et godt valg til en kampagne, en podcast-serie eller lignende, hvor magneten kan være pynt og reklame på samme tid. 

 

Whiteboard magneter med logo  

Flotte runde whiteboard magneter trykt med jeres logo. De holder fint papirerne på plads på magnettavlsen, og sørger for at få jeres logo vist frem. De er gode på kontoret, men kan også fint fungere som del af en gave til loyale kunder. Med dette magnetprodukt kan I vælge mellem fem basisfarver, hvorpå I får jeres tryk.  

 

Visitkort som magneter

Nogle sværger stadig til visitkortet. Hvorfor ikke lave det som en magnet, så det nemt kan hænges op og ikke bliver væk i en papirbunke et sted? De kan bruges til uddeling til kunder. En anden måde at bruge dem på, er at hænge dem op på magnettavler i fx. boligforeninger. Så kan beboerne se, hvilken ejendomsadministrator, de kan ringe til. Tilføjes et foto sammen med kontaktinformation på magneten, så får den automatisk et mere personligt præg.   

 

Også til internt brug 

Med mulighed for at få lavet magneter i egen form og design kan I vælge at anvende dem internt. Det kan være som en del af en workshop, hvor magneter kan sættes på tavlen. Herfra kan de flyttes rundt efter behov som workshoppen udvikler sig. Det kunne være firmaets værdier, der sættes op og tales om. Det kunne være kundetyper eller særlige problematikker, som er repræsenteret i form af folie magneter. 

 

Jonas Holm

Author Jonas Holm

More posts by Jonas Holm